På vej gennem Grønnegården over til rummet, der blandt museets medarbejdere kaldes ’snus’, kastede vi lange blikke gennem døre og ind ad vinduer, hvor vi overalt så byggematerialer og flyttekasser og derfor undrede os over, hvordan det dog ville være muligt for museets personale allerede om en uge at være færdig til den første åbningsreception efter den toårige lukning pga. renovering og nyopsætning.

På trods af det kreative kaos var Trine og Nikolina veloplagte; de fortalte lidt om hovedtemaerne for de tre udstillingsfløje og i særdeleshed om det rum og den nyopstilling, der var genstand for vort besøg. Rummet ligger i fløjen ’Wonder’, hvor temaet er ’forundring’ inklusive de samlinger, forundrings begejstring kan føre til. Museet har i tidens løb fået skænket privatpersoners enestående samlinger af forskellige slags kunsthåndværk. En af disse er lægen Axel Heine og hustrus samling af 1700-tal snustobaksdåser – såkaldte tabatierer – i porcelæn skænket det daværende Kunstindustrimuseum i 1940. De 160 snustobaksdåser er udstillet i en montre designet af Joe Menzie og muliggjort af en donation fra Designmuseets Venner, hvilket var anledningen til, at vi var inviteret til smugkig bag museets endnu lukkede døre. De slås op for offentligheden den 19. juni 2022.

Efter kigget nød vi et glas i vognporten mod Amaliegade, hvor vi beundrede det nye gulv af træklodser. Det var lagt som i 1700-tallet, hvor hensigten med trægulvet var at dæmpe støjen fra hestevognenes rumlen, når de kom drønende ind med patienter til Frederikshospital.

Lone Rahbek Christensen.