Tirsdag den 17. maj – lørdag den 21. maj 2022

Den 17. maj drog endnu en flok fra Designmuseets Venner til Helsingfors for at opleve byens arkitektur, kunst og design de næste fem dage.

Fra lufthavnen kørte vi direkte til Hvittträsk, et stort smukt hus i nationalromantisk stil fra 1903. Det ligger højt på en stor naturgrund ned til en sø. Her boede de tre kendte arkitekter, Saarinen, Geselius og Lindgren. De havde selv tegnet huset, og de levede det muntre liv med diverse koner og børn, mens de fik tegnet 70 huse, der satte sit præg på arkitekturen i Finland. Imens udfoldede konerne deres egne kunstneriske talenter med blandt andet vævning og møbeldesign, som ses overalt i huset.

Efter indcheckning i vores fine lille boutique hotel, Lilla Roberts, vandrede vi til en fælles middag på Restaurant Kappelli for enden af Esplanaden. Hotellet er smukt indrettet i art deco stil og ligger tæt på havnen, Esplanaden, Senatstorget og designbutikker.

Helsingfors er en lys og let by ved vandet med megen smuk arkitektur. Det fik vi set på næste dag i en bustur, hvor vi så Engels nyklassicistiske bygninger på Senatstorget, og Saarinens hovedbanegård, Aaltos Finlandia hus og mange spændende nyere værker, fx Amos Rex museet. Undervejs blev der tid til besøg på Tempelpladsens kirke, der er hugget ind i en klippe og det helt nye Ode bibliotek, hvor man kan låne alt – lige fra symaskiner til en hammer.

Vi lavede et pitstop ved Sibelius monumentet og kørte derfra ud til Ittalas og Arabias fabrikker, hvor der nu er samlet en udstilling af finsk industridesign. Her så vi forskellige besøgende kunstneres små værksteder. Bagefter kiggede vi på lange opstillinger af porcelæn og glas af blandt andre Kaj Frank, Timo Sarpaneva og Tapio Virkkala. Meget blev genkendt fra de hjemlige husholdninger.

Efter en sen frokost, fik deltagerne lejlighed til at forsvinde ud i byen.

Næste dag havde vi et heldagsprogram, som startede på Kiasma, et museum for moderne kunst. Det er arkitektonisk meget spændende og på alle fem etager var der udstillinger ud fra temaet ”Hvordan lever vi sammen på jorden” – i form af billedkunst, skulpturer og videoinstallationer. I to timer sivede vi rundt i hver vores tempo og lod os opsluge af de spændende værker.

Efter en frokost gik turen gennem det smukke finske landskab ud til Finlands måske fineste herregård, Svartå. Stedet har en vild historie, som vores guide fortalte om med stor indlevelse. I dag tilhører det den samme familie, som byggede huset i 1783-95. Den nuværende ejers far, Magnus Linder, købte stedet tilbage og satte det perfekt og respektfuldt i stand. Ydermere møblerede han det konsekvent i gustaviansk stil blandet med århundreders aneportrætter. Finland har haft en dramatisk historie, og det afspejles i huset og dets beboere. Fx var Gustav Mannerheim, Finlands store nationalhelt, en del af familien. Vi nød hus og park med de nyudsprungne birketræer i det skønneste solskin.

Sidste dag i Helsingfors var i princippet en fridag. Der var dog bestilt billetter i det nærliggende Designmuseum, hvor man kunne komme, når det passede ind i ens planer. Og ellers spredtes folk ud over byen efter egne lyster. Nogle tog et nærmere kig på domkirken og den store, russiske Uspenski katedral, mange gik løs på de mange designbutikker. Der blev besøgt museer og nogle tog sig en bådtur i den smukke skærgård eller en sejltur til store befæstningsanlæg fra 1700-tallet, Sveaborg.

Dagen sluttede i restaurant Lasipalatsi i en af Helsinfors’ bemærkelsesværdige funktionalistiske bygninger.

På vej til lufthavnen næste dag, gjorde vi stop ved Alvar og Aino Aaltos studio og hjem. Det var spændende at se, hvor de arbejdede og levede. Stramt, enkelt og kompromisløst som deres værker. Et kig ind i en tidslomme. Her havde Aalto en meget stor tegnestue, der fungerede til Elissa Aaltos død i 1994. Det er imponerende, at de kunne skabe så banebrydende huse og løsninger, når man tænker på, hvordan de mange ansatte må have siddet nærmest ovenpå hinanden.

Det var bevægende dage i Finland, som netop havde indgivet ansøgning om medlemskab af NATO. Generelt var finnerne lykkelige for udviklingen. De har jo gået på æggeskaller i 75 år, for ikke at tirre den russiske bjørn.

Mætte af indtryk fløj vi hjem lørdag aften. Tak til de fornøjede og interesserede rejsedeltagere.

24. maj 2022 Grete Thrane