Udflugt til fynske herregårde med Designmuseets Venner

10. sep. 2020

Torsdag den 10. – fredag den 11. september 2020. En smuk dag i september tog 30 medlemmer på en to dages bustur til fynske herregårde. Det lykkedes for os at komme afsted i et vindue, hvor corona epidemien var på et lavpunkt.

Bussen var ekstra stor, så der var god plads mellem parrene og stemningen var høj, da vi gik i gang med kaffen og croissanterne.

Vi havde været så heldige at få overtalt arkitekturhistoriker, mag.art. Claus Smidt til at guide os igennem turen. Claus Smidt ved alt om de fynske herregårde, som en godsejer skrev: ” Claus ved mere om huset end vi selv.”

Det blev en meget varieret og tætpakket tur. Vi besøgte syv herregårde undervejs, store og små, gamle og nyere, alle med fine bygninger placeret i det smukke fynske landskab. Flere af dem har normalt ikke adgang for offentligheden. Vi lagde ud med at besøge Rønningesøgård, hvor ejerparret Anne og Stig Bille-Brahe-Selby tog os med på en lille vandring til det enestående, ottekantede begravelseskapel.

Derfra kørte vi til Glorup, hvor Jacob Rosenkrantz venligt viste os rundt i det smukke firfløjede barokanlæg og fortalte om slægtens og husets historie mens vi så pragtfuldt indbo og malerier.

Efter en spadseretur i den nyrenoverede park, nød vi de delikate frokostpakker fra Cafe Klint, og så hastede vi videre til Hesselagergård, en af Danmarks tidligste herreborge. Familien bor smukt på alle etager og Henrik Blixen-Finecke tog os igennem det hele, op og ned ad gamle stentrapper for at ende i den bemærkelsesværdige hjortesal, hvor gevirer kigger ned på os monteret på fresker fra 1500-tallet af springene hjorte.

Dagen sluttede på Broholm, hvor vi blev vel modtaget og installeret i slottets samtlige gæsteværelser. Efter en gourmet middag sank vi ned til kaffen og avec i dybe sofaer i de hyggelige stuer med knitrende ild i pejsen og lod dagens mange indtryk af herregårdslivet summe ind i hovedet.

Næste morgen var det afsted til Brahetrolleborg, hvor Catharina Reventlow-Mourier viste rundt ude og inde, mens hun fortalte om den kæmpeindsats det er at vedligeholde og bevare og udvikle sådan et stort hus. Hun lyste samtidig af energi og glæde over stedet. Og vi nød at få lov til at kigge indenfor i det sjældent åbnede slot spækket med seværdigheder.

Videre til Arreskov, hvor Erik Schaffalitzsky de Muckadell generøst tog os med i alle etager og krinkelkroge og vi så herlige skatte af møbler og malerier og ikke mindst to plafond’er (loftsfelter), der oprindelig stammede fra det Kongelige Palæ bag Børsen.

Efter en frokost på Hørvævsmuseet, besøgte vi Krengerup. Et enestående smukt anlæg med en stram nyklassicistisk hovedbygning placeret for enden af udstrakte lave avlsbygninger i gult bindingsværk og stråtag. Elisabeth, Carl Iver og Ulrik Rantzau tog os venligt med igennem huset, hvor interiør og arkitektur går op i en perfekt smuk højere enhed.

Vi blev meget klogere på herregårdslivet i dagens Danmark. Det er et stort privilegium at overtage en sådan familieejendom. Men det er også en stor forpligtelse og en kæmpe arbejdsindsats. Vi må være meget taknemmelige overfor de ejerfamilier, der knokler for at bevare dansk kulturarv til benefice for os andre. Uden deres indsats og dedikation, ville vi alle være betydelig fattigere. Her ser vi kunst og kunsthåndværk sat ind i levende rammer. Dette er ikke museer, selvom genstandende i sin karakter er museale. Dette er real life – og set i den sammenhæng som tingene blev skabt til.

Claus Smidt guidede os kyndigt rundt fra gård til gård med et imponerende overskud af viden. Claus, som har et større arkitekturhistorisk forfatterskab bag sig, havde udarbejdet et lille kompendium til turen over de syv herregårde. Det fik rejsedeltagerne med hjem. 

Endelig trillede bussen ind på Esplanaden 19.01 (eta 19.00).

Tak til Claus, til de engagerede og gæstfrie værter og til de fornøjede deltagere i turen.

Grete Thrane

Herregårdsturen

Det mest spændende ved at besøge disse udvalgte fynske herregårde var, at for det første kan man normalt slet ikke komme ind i dem, og for det andet, at det var en række meget forskelligartede måder at bevare kulturarven på, som vi fik lov til at se. Flere af interiørerne måtte vi slet ikke fotografere, så billederne giver kun udvalgte kig.

Det var lige fra det meget autentiske og oprindelige – interiører med sommerfuglestøv – til de meget gennemrestaurerede. De fleste var i gang med de årelange projekter og et enkelt færdiggjort – alt meget omhyggeligt og med en keren sig for detaljerne. Nogle med de oprindelige farver og møbleringer, andre med nye bud, friske farver og moderne indretning.

Alle steder blev vi modtaget af ejerne selv som engageret viste rundt og forklarede – også om mange af de historier og legender der knytter sig til de enkelte bygninger. De fleste ejere bor jo på stedet, og har brug for at kunne føre en moderne husholdning i de museale rammer. Det var virkelig spændende at se, hvor forskelligartet denne udfordring blev taget op.

Johan Adam Linneballe